Sunday, April 3, 2016

Coop maddage live i Aarhus

Noget af søndagen blev tilbragt på Coop Maddage live i Aarhus.
Det var en rigtig god oplevelse - især for børnene. De deltog i GoCook, hvor de bagte deres egen lille grøntsagspizza og bagefter en mug cake, hvor de selv kunne bestemme smag og pynt. Der blev brugt mange flere grove grøntsager end når vi laver pizza hjemme.

 


Vi lavede vores egene frugt- og grøntsags figurer.


 Og fik en masse smagsprøver på alverdens produkter og mødte Mickey fra Den Store Bagedyst.
 

Monday, January 18, 2016

Chokoladeboller

 Anton fik Rosas bagebog i julegave, og han ville så gerne bage en af kagerne derfra, så jeg lovede ham, at det skulle blive i weekenden. Valget faldt på denne hestekage lavet af chokoladebolledej. Vores kage ligner næsten lige så godt en hest som billedet i bogen:-)
Dejen kan sagtens formes som boller og spises som chokoladeboller eller fastelavnsboller. Eller form en kagemand af dejen.
 
 

 
Opskrift
 
Ingredienser:
 
25 g gær
6 dl lunkent vand
880 g mel
100 g groft hakket, mørk chokolade
1/2 dl sukker
1 tsk. salt
4 spsk. kakao
 
Pynt:
 
Glasur
Slik
snørebånd
 
Sådan gør du:
 
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt. Lad dejen hæve i ca. 2 timer. Form en hest af dejen eller form boller af den. Lad hesten eller bollerne hæve ca. en time ved stuetemperatur. Bag kagen i en 200 grader varm ovn i ca 25 minutter. Hvis du har valgt at lave boller, så er bagetiden kun ca. 15 minutter.
 
Lad kagen eller bollerne køle af og pynt med glasur eller slik.
 
 
Den glade bager, der synes det var super med tid i køkkenet med mor.