Wednesday, April 30, 2014

Mad fra FoodFein

At jeg fyldte 35 skulle jo ikke gå stille af. Derfor havde jeg inviteret mine nærmeste venner til fest. For at undgå selv at lave mad bestilte jeg maden hos FoodFein. 


Menuen bestod af: 

Forret:

Røget laks fra Poul og Per i Skagen - på bund af sprøde salater og krydderurter med røget ostecreme.

Hovedret:

Rosastegt kalveculotte med nye danske kartofler, svampesauce og årstidens grønt.


Til retterne var der stenovnsbagt brød og rugbrød.


Til dessert havde jeg selv lavet Daimislagkager.




FoodFein er en delikatesse butik på Sønder Allé i Aarhus, hvor de kun bruger de bedste råvarer. En del af sortimentet kan nydes i butikken. De bager selv brød, og leverer altså også mad ud ad huset. Det hele var rigtigt godt, og det var super dejligt ikke selv at stå i køkkenet. Maden derfra kan varmt anbefales, og det samme kan en brunch, frokost eller take away. 

Festen var super hyggelig og god, derfor er der ikke flere billeder af hovedretten:-)

Læs mere om FoodFein her: http://www.foodfein.dk/




Monday, April 28, 2014

Rabarbersaft

Rabarber er nok en af de mest taknemlige grøntsager man kan dyrke i haven. De er på pletten år efter år så snart forårssolen har varmet et par uge, og det eneste man skal gøre er at nyde synet af de smukke stilke og blade der bliver større dag for dag. 
Idag høstede vi den første omgang og lavede rabarbersaft. 


Anton høstede rabarber og skar bladene af.


Opskrift

Ingredienser:
750 g rabarber, rensede og skåret i stykker
3 dl sukker 
3 "brugte" vaniljestænger 
1 l vand

Fremgangsmåde:
Bland ingredienserne i en gryde. Kog det hele i ca. 10 min. Si det hele gennem en sigte og hæld saften på en flaske.

Med "brugte vaniljestænger, mener jeg stænger hvor kornene er skrabet ud og brugt ved tidligere lejligheder. 

Ida hjalp med resten. 



Sunday, April 27, 2014

Pixie på Østerbro

Med barnepiger i baghånden så jeg mit snit til at mødes med gamle veninder i København. Vi slentrede i forårssolen og endte på Pixie på Østerbro. Vi spiste dejlig mad og hyggede. Cafeen er bestemt et besøg værd. Der er god stemning og cafémad til over vanlig Aarhus standart. 


Snacktallerken.

Svinet

Sommerkylling
Se mere her: http://cafepixie.dk/

Saturday, April 19, 2014

Café Leonoras





Påskeferien har indtil videre budt på mange gode oplevelse. Bl.a. et besøg i Haslev hos mine forældre. Denne gang besøgte vi Café Leonoras i Vestergade. De har især kage, men også boller, brød og en enkelt sandwich. Det er dog kagerne og de hjemmebagte boller stedet skal besøges for. Et dejligt sted, som bestemt skal opleves. Børnene nød det også, og var velkomne. 

Thursday, April 17, 2014

Ida slår æg ud

Børn skal ikke være ret gamle før de kan slå æg ud. Anton på tre gjorde det alene den anden dag, da vi skulle have æggekage. Ja, det svinede, men han gjorde det selv - det er da selvværd lige ind på kontoen!

Her er det Ida der demonstrerer:


Friday, April 11, 2014

Æggekage med jordskokker

Børnene blev reddet i sidste øjeblik - egentlig lød menuen på jordskokkesuppe, men da jeg umuligt kunne klemme mere ned i min mave efter dagens kursus, besluttede jeg mig i stedet for æggekage. Det er alligevel ærgerligt at stå og lave noget, som det kun er mig der vil have, og så kan jeg ikke spise noget - selv i økologiens og vegetardagens tegn! 


De slap dog ikke helt. Jordskokkerne endte i æggekagen. I små tern og dampet. Det fungerede fint, dog skulle jeg have begrænset mængden lidt og lavet ternerne endnu mindre. Begejstringen ved middagsbordet var til at overse, men det gled ned hos tre ud ad fire, det er da meget godt gået. Nummer fire pillede jordskokkerne fra. Lidt bacon havde nok også sat prikken over i'et.


Wednesday, April 9, 2014

Økoløft - dag 13 - børnenes favoritter

Burgere med tomatsalsa, bøffer med grove grøntsager, fintsnittet kål,
og pyntet af med et strejf af spinatblade

Salat af kålrabi, rosenkål, æble, vilde abrikoser.
Det hele vendt i en marinade af olie, eddike, sennep, salt og peber

Boller i karry af hakket kylling og hakket svinekød.

Tre slags tomatsovs. Den super nemme, den nemme,
den lidt mere arbejdskrævende.

Herlig vegetarisk karryret - skal helt sikkert
prøves i Tovshøjskolens kantine.

Seje kantineledere. 

Thursday, April 3, 2014

Økoløft - dag 9 - smag

Morgenboller bastante med dejlige korn.


Vi brugte vores smagssans hele vejen rundt. Smagte surt, sødt, salt, bittert og umani. Talte om stærkt, konsistens, form, farve, lugtesans, miljø, præferencer, omgivelser og personlighed i forhold til at hvad man har lyst til at spise. 


Dejlig kage til kaffen. Der var lige lidt chokolade til overs. 


Økoløft - dag 8. Supper og grøntsager



Vi eksperimenterer i køkkenet - noget bliver bedre end andet. Vi fik f.eks. lavet vores karryblanding alt for stærk, hvilket gjorde suppen ret hot. 


Rødbede må være den nye peperroni i Aarhus Kommunes skolekantiner:-)