Sunday, January 25, 2015

Smums til burgere

En af vores helt klare farvoritretter her i familien er hjemmelavede burgere. 
Når kalenderen siger januar, og det kun er de grove grøntsager der er i sæson, plejer vi at fylde revet gulerod, fintsnittet kål og syltede agurker eller løg . En dag vi var på besøg hos nogle venner blev vi præsenteret for smums. Grove grøntsager stegt på panden og lige til at putte ind i vores burgere. Det er dejligt med det varme fyld om vinteren. 


Ida hjælper med at skære champignon

Opskrift:

Ingredienser:
1 squash
250 g champignon
2-3 løg afhængig af størrelse
½ spsk. olie
½ tsk fint salt
1/4 tsk peber

Sådan gør du:
Vask og skær squash og champignon i mindre stykker. Skæl løgene og snit dem i strimler.  Steg grøntsagerne i 10-15 minutter på panden i olien. Krydder med salt og peber. 






Friday, January 9, 2015

Tunsalat ala Ida

Åhhh de madpakker. Den ene dag vil ungerne gerne have det ene med, og næste dag er det skiftet totalt, så de ikke kan li' det, de selv ønskede dagen før. 
Ida skifter især meget herhjemme. Den anden dag, da jeg lettere irriteret stillede spørgsmålet: "Hvad vil du så have med?" havde hun faktisk en ide. "Tunsalat, mor, og jeg laver den selv!"
Jamen godt så. Her er resultatet. 


Og her er opskriften

Ingredienser:

1 dåse tun 
4 spsk. yoghurt naturel (eller andet naturel surmælksprodukt)
2 spsk. mayonaise
1 spsk. citron 
½ dl majs 

Sådan gør du:

Dræn tunen for vand. Rør den sammen med de øvrige ingredienser. Server på rugbrød. 

Tip: Når jeg giver tunsalat med i madpakken pakker jeg altid tunen i en lille bøtte ved siden af, og ½ skive rugbrød uden noget, så kan tunen selv puttes på brødet ved frokosttid. Husk ske/gaffel. 


Den stolte tunsalatmaker.


Saturday, January 3, 2015

Grøntkålssalat med rødbeder og græskarkærner

Så blev det januar og tid til at mæske os i lækre rodfrugter - eller i hvert fald forsøge at spise en lille smule mindre konfekt, slik og fed mad. Derfor denne opskrift på grønkålssalat. Jeg synes simpelthen at grøntkålen så så flot ud da den lå der på køkkenbordet. 

Ingredienser: 
200 g rødbeder
200 g grønkål 
50 g græskarkerner
3 spsk. olie
2 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. lagereddike
1 spsk. honning
1/2 tsk. salt

Sådan gør du: 
Kog rødbederne i 45 minutter. Smut skrællen af. Køl rødbederne af, og skær dem i stykker. Skyl grønkålen grundigt. Snit den så fint du kan, enten med en skarp kniv, på mandolinjern eller på maskine. Rist græskarkærnerne på panden. Rør dressingen sammen. Vend grønkål og rødbeder sammen med dressingen. Drys græskarkærnerne over. 



Thursday, January 1, 2015

Bordbombekonkurrence 2014


Temaet til årets bordbombekonkurrence var camping.

Der er blevet arbejdet på projektet i de små hjem. 
I år var vi nødt til at få hjælp af vores søde nabo, da vores ide var at så karse til en græsplæne, og ikke var hjemme hele ugen op til nytår. Vi siger mange tak for hjælpen - det var desværre ikke nok til en sejr, men flot blev den. 
Bomben findes i bålstedet, og en del af fyldet var byttet ud med pølser i papir. 

Vinderbomben:


Hele "campingområdet" var sirligt foldet i små papirsstrimler. 


 Inde i campingvognen gemte bordbomben sig. En dåse, fordi man spiser jo altid dåsemad på camping! Tillykke til Tonni og Ditte - den var svær at slå. 

De øvrige deltagere:


En fjernstyret bil med to anhængere. En campingvogn og en grill der indeholdte bordbomben.


Og Tranbjerg camping med rigtig mange fine detaljer, hvor bomben gemte sig under bordet. 

Et par glimt fra fremstillingen af vore bombe, som især Anton gik meget op i.