Monday, October 19, 2015

Nødderov

Efterårsferien bød også på en tur i nøddehegnet. Dejligt at gå ud, mærke vinden, høre bladene rasle og gå ind i varmen, hente nøddeknækkeren og spise lækre, friskknækkede hasselnødder.




Friday, October 16, 2015

Morfar deler lam

Efterårsferien bød på andet end hjemmebagt kage og brætspil. Morfar delte et lam til fryseren, så ungerne fik set hvordan man deler et lam op, skærer det i stykker og putter det i poser til vinteren. Endnu en fra jord til bord oplevelse.
 


Thursday, October 8, 2015

Pandekager med krydderurter

Anton har fundet en ny yndlingsbog. Det er en opskriftsbog der hedder Mulles køkken. Han har lånt den flere gange på biblioteket og hører gerne en opskrift eller to til godnathistorie. That's my boy!
Vi lavede pandekager med krydderurter med de sidste krydderurter fra haven.
 

Pandekager med krydderurter
 
Ingredienser:
3 kopper mel
3 kopper mælk
3 æg
1 tsk. salt
1 lille hakket løg
½ dl revet ost
1 dl fint hakkede krydderurter. Vi brugte bredbladet persille og purløg.
 
Sådan gør du:
Rør mel, mælk, æg og salt sammen i en skål. Skyl og hak krydderurterne fint. Rør krydderurter, løg og revet ost i dejen. Bag pandekagerne ved middelvarme i olie eller smør i ca. 2 minutter på hver side.
 
Vi serverede pandekagerne med hakket oksekød, blomkål og broccoli der blev stegt på panden med paprika, hvidløg og salt, fint hakket grøntkål og chutney.
 
Vi klippede krydderurter i haven.



 De fleste i familien kunne li' pandekagerne - især den lille kok.