Monday, December 21, 2015

Jordbærtærte

Her, et par dage før jul, får I en kage der blev bagt i efteråret.
I anledning af mindstemandens snarlige fødselsdag bagte mormor og fødselsdagsbarnet kage til en "for"-fejring. Barnet fik lov at vælge. Det blev til jordbærtærter - årstiden til trods.
 

Opskrift

Ingredienser:

Mørdej
150 g hvedemel
50 g flormelis
100 g stuetempereret smør
1 æg


Vaniljecreme
1/2 vaniljestang
1 æg
15 g maizena
2,5 mælk
75 g sukker


100 g mørk chokolade
1½ dl piskefløde
ca. 500 g. friske jordbær


Sådan gør du:

Tærtebund
Bland mel og flormelis og smulder smørret ned i blandingen. Slå ægget ud og saml dejen med ægget. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og kom den i en smurt tærteform. Bag bunden i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter.

Creme
Den 1/2 vaniljestang flækkes og kornene skrabes ud. Kornene og resterne af stængerne røres sammen med æg, maizena, mælk og sukker i en gryde. Cremen koges op under omrøring. Lad cremen koge i ca. 2 minutter, stadig under omrøring. Cremen afkøles. 

Smelt chokoladen og pensel den på den bagte bund.

Pisk fløden og vend den i den afkølede creme. Kom cremen på kagebunden. Skyl jordbærerne forsigtigt, tør dem og pynt kagen.





 

Wednesday, December 9, 2015

Vaniljekranse og pebernødder

Weekenden stod på julebagning. Anton mente det var en nødvendighed at have pebernødder i huset, da vi skal have besøg af nissen fra børnehaven i denne uge. Hvis ikke nissen får pebernødder og risengrød så driller han! Mon han kunne finde på at drille alligevel? Det ved vi ikke.....



Storesøster hjælper lillebror med pebernøddedejen.


Der er masser af læring i at læse og forstå opskrifter. Den store øver sig i at regne fra dl til l og i decimaltal. Den mellemste lærer hvad en dl, tsk osv. er, samtidig læser hun dele af opskriften. Den mindste træner finmotorik og selvværd. Det er super fedt at tænde for røremaskinen!




Opskrifterne er hentet her:

http://myplaceforcakes.com/vaniljekranse/
 
http://www.newyorkerbyheart.com/2007/12/fantastiske-pebernodder-a-la-lagkagehuset.html