Saturday, February 21, 2015

Auberginesalat

Flere grove grøntsager på den lækre måde - især for voksne.


Ingredienser:

Grøntsager:
1 aubergine
1 spsk. salt
½ blomkål
1 peberfrugt 
50 g majs

Dressing:
3 spsk. olie
2 spsk. lys balsamico eddike
1 spsk. lagereddike
1 spsk. sukker
1/4 tsk. salt

Sådan gør du:
Auberginen skæres i stykker og drysses med salt og trækker i en time. Salten skylles af auberginen, og auberginen steges på panden i ca. 10 min. Blomkålen skylles og skæres i buketter. Peberfrugten skæres i stykker. Grøntsagerne blandes sammen. Dressingen piskes sammen og hældes over salaten. 

Wednesday, February 18, 2015

Hjemmerørt mayonnaise

Det smager altid dejligt med hjemmerørt mayonnaise. Mayonnaisen kan varieres med forskellige typer olie, smages til med forskellinge krydderier, f.eks. hvidløg, basilikum eller finthakket persille eller forskellige typer af eddike eller citron. 

Ingredienser: 
2 pasteuriserede æggeblommer der har stuetemperatur
2 spsk. eddike
½ tsk salt
3½ dl olie (jeg plejer at bruge rapsolie)

Sådan gør du:
Hæld æggeblommerne i en skål (eller blenderglasset der følger med stavblenderen). Tilsæt eddike og salt. Blend kortvarigt. Tilsæt herefter olien. Først drypvis, herefter i en tynd stråle. Husk at blend konstant. Hvis det skulle ske, at mayonnaisen skiller for dig, så prøv igen med to nye æggeblommer og tilsæt den skilte mayonnaise drypvis. 


Saturday, February 14, 2015

Oprydning i køkkenskufferne


Anton hjælper med at rydde op og tørre af i køkkenskufferne. Der er mange små opgaver børnene nyder at være med til. 


Sunday, February 8, 2015

Fastelavnsboller

 
Dejen var lavet og en masse legekammerater kom forbi og legede og bagte fastelavnsboller. Det var en super hyggelig vinterlørdag. Opskriften på bollerne har jeg tidligere postet. Du kan finde den her: http://appetit-tit.blogspot.dk/2012/02/fastelavnsboller-med-creme.html

 

 

Uhmm....

Sunday, February 1, 2015

Islagkage med cokiedogh

Dejlig søndag. Familiefødselsdag for pigerne. Det søde indslag var islagkage. Jeg har tit lavet denne kage med Daim, men jeg elsker Cookie Dogh, så det skulle prøves. Det var ok, men der skal arbejdes lidt mere på kagedejen, før den bliver perfekt. Men her få i den benyttede opskrift. 



Opskrift

Ingredienser: 

Cookie Dogh: 
100 g hvedemel
50 g florsukker
100 g koldt smør
1 pasteuriseret æggehvide

Bund: 
3 pasteuriserende æggehvider
150 g sukker
150 g mandler

Fyld: 
3 pasteuriserende æggeblommer
100 g sukker
3 dl piskefløde

Sådan gør du:

Cookie Dogh: Bland hvedemel og florsukker. Smulder smørret  i melen og samel dejen med æggehvideden. 

Bund: Pisk æggehvederne næsten stive og vend sukkeret i lidt ad gangen under piskning. Forsæt til massen er helt stiv. Mal mandlerne med skallen på, og vend dem i. Kom dejen i en smurt springform, og bag den ca. 30 minutter ved 170 grader. Lad bunden blive helt kold. 


Fyld: Piske æggeblommer og sukker hvidtskummende. Pisk fløden og vend den i æggemassen. Smulder kagedejen i små klumper og vend den i massen. Kom massen i formen med den afkølede bund. Dæk formen til og sæt den i fryseren i mindst 4 timer.