Sunday, January 25, 2015

Smums til burgere

En af vores helt klare farvoritretter her i familien er hjemmelavede burgere. 
Når kalenderen siger januar, og det kun er de grove grøntsager der er i sæson, plejer vi at fylde revet gulerod, fintsnittet kål og syltede agurker eller løg . En dag vi var på besøg hos nogle venner blev vi præsenteret for smums. Grove grøntsager stegt på panden og lige til at putte ind i vores burgere. Det er dejligt med det varme fyld om vinteren. 


Ida hjælper med at skære champignon

Opskrift:

Ingredienser:
1 squash
250 g champignon
2-3 løg afhængig af størrelse
½ spsk. olie
½ tsk fint salt
1/4 tsk peber

Sådan gør du:
Vask og skær squash og champignon i mindre stykker. Skæl løgene og snit dem i strimler.  Steg grøntsagerne i 10-15 minutter på panden i olien. Krydder med salt og peber. 






No comments:

Post a Comment