Wednesday, February 18, 2015

Hjemmerørt mayonnaise

Det smager altid dejligt med hjemmerørt mayonnaise. Mayonnaisen kan varieres med forskellige typer olie, smages til med forskellinge krydderier, f.eks. hvidløg, basilikum eller finthakket persille eller forskellige typer af eddike eller citron. 

Ingredienser: 
2 pasteuriserede æggeblommer der har stuetemperatur
2 spsk. eddike
½ tsk salt
3½ dl olie (jeg plejer at bruge rapsolie)

Sådan gør du:
Hæld æggeblommerne i en skål (eller blenderglasset der følger med stavblenderen). Tilsæt eddike og salt. Blend kortvarigt. Tilsæt herefter olien. Først drypvis, herefter i en tynd stråle. Husk at blend konstant. Hvis det skulle ske, at mayonnaisen skiller for dig, så prøv igen med to nye æggeblommer og tilsæt den skilte mayonnaise drypvis. 


No comments:

Post a Comment