Monday, December 5, 2011

Livets realiteter

Idag gik det op for vores næsten firårige hvor kødet egentlig kommer fra.
Vi læste godnathistorie; Bjørnen Bjørns ordbog. Heri er et par sider der handler om hvor mælk, ost, leverpostej, pølser, bøffer, gulerødder, havregryn osv. kommer fra. Det er langt fra første gang vi har læst den bog, men lige idag gik det op for Ida, at vi faktisk slår dyrerne ihjel for at spise dem. Langt fra en tanke hun brød sig om. Ida: " Men mor, man må ikke slå ...." , mig: "Nej mennesker må ikke slå hinanden og heller ikke slå hinanden ihjel". Ida: " Jeg vil ikke slå koer ihjel". Mig: "Bliver du ked af det? Det er altså sådan det er". Jeg blev også lidt ked af det. Så måtte hun have et knus og så talte vi lidt om, at æg og mælk kommer også fra høns og køer uden dyrerne dør.
Så måske er første kim lagt til en vegetar idag. Ida spiser faktisk ikke så meget kød.
Jeg prøver generelt ikke at servere for meget kød - mest pga. miljøet og den globale opvarmning. Gryderetter bliver tilføjet grøntsager, supper er ofte en del af madplanen, en fiskedag om ugen og en vegetardag om ugen hjælper til at holde forbruget nede.


1 comment:

  1. Nåh, lille Ida-mor... Det er da også noget mærkeligt noget at slå noget ihjel også spise det. Men jo sådan naturen er. Vi har også tit en kød fri dag, men især Laurits elsker kød! Og selvom Ida sku blive ikke-kød spisende, så har I jo stadig Trine, og hun opgiver nok ikke sine fedt kanter og pølser uden kamp:)

    ReplyDelete