Når jeg nu sådan skriver om hvor dejligt det er at have børnene med i køkkenet, hvor stor glæde vi har af det, hvor meget de vokser med opgaven og hvor hyggeligt det er, så vil jeg også gerne understrege, at det - heller ikke hjemme hos os - altid er lutter lagkage.
- Alting tager dobbelt så lang tid - mindst
- Det roder og sviner
- Du kan ikke nå at standse den ene katastrofe før den næste er indtrådt
- Skammelen skal konstant flyttes
- De spørger i et væk, så man ikke kan huske hvor i processen vi er nået til - især hvis det er en ny ret eller opskrift.
- Udseenet bliver aldrig som du selv havde forstillet dig - gulerodsstykkerne har forskellig størrelse, agurkerne er i store klodser og ikke i skiver osv. osv.
- De bliver uvenner i en uendelighed om hvis tur det er til at hælde næste ingrediens i eller røre eller... (selvfølgelig kun et problem ved mere end et barn)
- Man er ustandseligt bekymret for at de skal komme til skade.
- Det er en kamp at få dem til at vaske hænder - bare hver 3. gang det er påkrævet.
- Når der kun er oprydningen tilbage er man 100% sikker på, at de er væk
No comments:
Post a Comment