Tuesday, January 31, 2012

Gullashsuppe

Suppetid har det været længe, men med sne og kulde er det endnu bedre med varme supper.
Igår lavede jeg dejlig gullashsuppe til familien og den gik som varmt brød. Opskriften er min fars, dog lidt modificeret.


Opskrift på gullashsuppe: 


Ingredienser:
2 tsk. olie
400 g gullashtern - f.eks. skåret af oksebov
2 spsk. mild paprika
2 store løg i tern - eller tre små
2 fed hakkede hvidløg
1 ds. koncentreret tomatpure (140 g)
1 ½ l okseboullion eller fond
500 g kartofler i tern
500 g gulerødder i tern
75 g flødeost
Salt 
Peber


Fremgangsmåde:
Varm olien op i gryden. Svits gullashternene sammen med paprika. Tilsæt efter 2 minutter løg samt hvidløg og svits dem med. Tilsæt okseboullion, tomatpurekartofler, gulerødder og flødeost. Rør godt i suppen og lad den koge i ca. 1½ time indtil kødet er mørt. Smag til med salt og peber. Serveres med brød. 


Champignon er en del af den oprindelige opskrift, de er i denne børneversion pillet ud, men kan jo tilsættes igen om en 10 års tid....

Wednesday, January 25, 2012

Endnu en lille hjælper

Det er egentlig fascinerende så tidligt børn forstår ting. Anton på 14 måneder er allerede en trofast lille hjælper- hvis moderen orker - eller er alene hjemme!
Anton har, som den yngste i flokken, enkelte gange fået lov at sidde på køkkenbordet for at kunne følge med i madlavningen - som regel fordi alternativet var en skrigende baby i buksebenet. Ellers har jeg holdt fast på, at børn skulle stå på en skammel så de ikke sviner eller kommer til skade. Nu har han så lært at stå (-og gå), det er jo en forudsætning for at stå på en skammel. 
Her er et par eksempler på, hvad han har hjulpet med: 






Ellers kan han jo altid stå og pille ved noget han ikke plejer. En enkelt gang har han også fået lov til at røre i gryden, men det var nær gået galt! 

Friday, January 20, 2012

Karry-linsesuppe med kartofler og persillerødder


Idag lavede jeg:

Karry-linsesuppe med kartofler og persillerødder


- til børnene. Nogen kunne li' det, andre kunne ikke. Især vuggestuebørnene spiste godt. Jeg synes den smagte dejligt.


Her er opskriften til 20 vuggestuebørn 


Ingredienser: 
Persillerod 1450 g renset vægt 
Kartofler 600 g renset vægt 
Løg 3 ½ stk., 185 g renset vægt 
Olie 6 ½ spsk.
Karry 1 ¾ spsk.
Tørrede røde linser 350 g 
Bouillon 3,5 liter 
1/4 spsk. sambal oelek
Groft salt, peber og  Tilsmagning



Sådan gør du:
Skær persillerødder og kartoflerne i skiver og hak løgene.Svits grønsagerne i olien i en gryde. Kom karry i, og svits det kort med. Tilsæt linser og bouillon. Lad suppen koge ca. 30 min. under låg. Miks suppen jævn med en blender eller foodprocessor. Smag til med sambal olek salt og peber.


Serveres med brød.


Kan, ud over brød, serveres med f.eks.: 
Bacontern, ristede kerner, brød crutoner, yoghurt 10% - eller andet syrnet produkt, fisk eller kylling.


Tuesday, January 17, 2012

Simre - søndag

Nu skulle det være. Jeg ville koge fond på nogle ben jeg har haft i fryseren et godt stykke tid. Når jeg nu var igang, købte jeg en kylling og lavede tarteletter til aftensmaden.
Jeg kogte benene i 6-7 timer og herefter kogte jeg fonden ind. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om resultatet, og om jeg synes det er arbejdet værd.... Men nu har jeg prøvet det.

Til gengæld blev tarteletfyldet lige i skabet og resten ligger i fryseren til en anden dag hvor jeg får den slags lyster. Pigerne delte ikke vores begejstring for vores barndommens tarteletter, men synes der imod det var sjovt at putte salat i tarteletterne.


Thursday, January 12, 2012

Åhhhh -madpakker

De to små får frokost i institutionen, men eftermiddagsmaden skal vi selv medbringe. Trine skal medbringe tre madpakker om dagen i skolen. Ergo skal der smøres 5 madpakker om dagen. Og hvad skal man så putte i?


Eftermiddagsmadpakkerne er ikke så vanskelige - og det er børnene heller ikke.....




Det her er Antons madpakke - her er det kun det grønne der varieres. Idas madpakke ligner meget godt Trines, dog med flere variationer i pålægstyper.


Trine er langt vanskeligere. Af pålæg hun kan lide kan jeg nævne; kartoffelspegepølse, kødpølse, pølser og agurk. Af frugt spiser hun honningmelon og ananas. Af grøntsager kan hun lide en hel del - heldigvis. Hun er heller ikke til middagsrester, klapsammenmadder, pastasalat eller sandwich - og hun finder madpakkerne yderst uinteressante - og savner i høj grad den varme frokost fra børnehaven. Til gengæld spiser hun godt til aften i modsætning til Ida der spiser hendes hovedmåltid i børnehaven. 


Så hendes frokost ligner meget godt denne her:




Og formiddagsmaden ser sådan her ud:



Jeg har jo mine krav der også skal opfyldes: Højt fiberindhold og højt indhold af frugt og grønt. Det med fisken må jeg vist slække lidt på indtil videre, hvis jeg gerne vil have madpakken spist. En hjemmebagt bolle eller pølsebrød kan der også være at finde som variation.

Tuesday, January 10, 2012

Bollebagning

De store vuggebørn synes, det er super hyggeligt at stå og bage lidt boller, når jeg alligevel står og laver brød til eftermiddagsmaden.
Nogle boller bliver ret små, andre kæmpe store. Maverne og hænderne er godt fedet ind i mel og dej, men de hygger sig og har det sjovt.

Saturday, January 7, 2012

Fødselsdagskager

Vores store pige blev 7 år her i ugen. Legekammeraterne blev inviteret på boller, og muffins de selv kunne pynte. 


Farvet glasur og kagepynt er altid et stort hit. Mange mindre børn fortrækker en almindelig bolledej frem for kage. Det sidste billede er fra Idas fødselsdag sidste år, hvor jeg havde lavet en grøn bolleslange. 






Wednesday, January 4, 2012

Sjov med frugtfarve

Trine holder meget af store nørd og lille nørd på tv, ser gerne kemishows og lytter til hendes fars forklaringer på forskellige naturvidenskabelige fænomener. 
Her til aften ville hun gerne lege med vand og frugtfarve, så det fik pigerne lov til at stå og eksperimentere lidt med. Så lærte de også lidt om at blande farver. 



Svensk pølseret med grøntsager

I aften stod menuen på svensk pølseret. For at få lidt grøntsager i ungerne, plejer jeg at erstatte en del af kartoflerne med kogte grøntsager. For det meste gulerødder, men idag var det kålrabi. Retten er nem, da den kan laves af kartofler og gulerødder fra dagen før. 


Svensk pølseret med grøntsager:


4 portioner


Ingredienser:


500 g kogte kartofler
300 g kogte gulerødder
pølser
zittauerløg (ca. 75 g)
1 spsk. olie
3 tsk paprika
1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g)
2,5 dl skummetmælk
½ tsk groft salt
friskkværnet peber


Fremgangsmåde:



Skær kartofler, gulerødder og pølser i mindre stykker. Pil og hak løget. Varm olien op i en gyde og svits løget i ca. 1 min i olien. Tilsæt paprika og pølser og lad det svitse med i ca. 3 min. Skru ned til jævn varme og tilsæt kartofler, tomatpuré og de øvrige ingredienser. Lad retten koge i ca. 10 min. til kartoflerne har jævnet mælken.  

Sunday, January 1, 2012

Bordbombekonkurrence

Bordbombekonkurrencen er nytårsaftens højdepunkt. 


Årets tema var genbrug - det er op til værtsparret at bestemme temaet. Bomberne bliver bedømt i forskellige kategorier: Hvordan de stemmer overens med temaet, brag, fyld, udseende. 


Vi VANDT i år- det er aldrig sket før. Bomben så sådan ud:


Mand af genbrugsmaterialer med bombe i hatten






De konkurrerende bomber så sådan ud:


Genbrugsstation




Hund af genbrugsmaterialer



Kæmpe pop-cake





Nytårssvinekæber

Godt nytår til alle læsere her på min blog.


Nytårsaften bliver hos os altid fejret med gode venner. I år var det vores tur til at stå for arrangementet.


Menuen stod i år på:


Forret:

  • Laksepate med
  • Dressing 
  • Brød



Hovedret: 

  • Øl-braiserede svinekæber med 
  • bagt kartoffelmos
  • dampede gulerødder, kålrabi og fritterede porrestrimler 
  • sovs
  • Find opskriften her: http://www.voresmad.dk/Opskrifter/Hele_kogebogen/B/Braiserede_svinekaeber_i_moerkt_oel_med_kartoffel-sellerimos.aspx



Dessert: 

  • Hasselnøddesnitter med is 
  • Chokoladesovs og ispynt